Café/Workshop

Rie's Garnverden

Strikkecafé hjemme ved Rie


Strikkecaféen er for alle der gerne vil strikke eller hækle.

Både de helt grønne, og dem der kan meget mere end de fleste.

Vi hygger, giver hinanden gode idéer og hjælpes ad med at finde ud af det, vi endnu ikke kan.

Du kommer med dit striktøj, og behøver hverken at købe garn eller opskrift hos mig.

Tag en veninde eller to med – jo flere vi er, jo hyggeligere bliver det!


Der er altid kaffe, varm cacao, te og og lidt til den søde tand.


Det koster kr. 25,- at deltage.


Hvis du vil deltage så tilmeld dig på Facebook, skriv en mail: post@riekrogh.dk eller SMS på 51 53 63 07.

Workshops


Band dit eget garn - workshop

Som i bland selv slik - bare med garn!

En eftermiddag hjemme ved Rie, hvor du først får en indføring i farverne, garnets egenskaber og mulighederne for at mixe i kulør og tykkelse.

Derefter blander du dine egne mix - der er tid til at lave masser af prøver.
Når du har fundet den rette blanding af farver til dit helt eget melerede garn, så spoler vi det op, så du får dit helt personlige garnmix med hjem, klart til dit næste projekt.

Med i prisen er:

  • 300g Krogh Garn i eget mix
  • Fire timers hyggeligt samvær med strikkeinteresserede
  • Kaffe, cacao og te
  • En strikkeopskrift (hvis du vælger et Rie Krogh design til dit næste projekt)

Køb pladser



Bestil en skræddersyet WORKSHOP

Er I en flok, der har brug for et fagligt skub, indføring i et bestemt af mine mønstre eller gerne vil lære en bestemt teknik, så kan jeg bookes til at komme ud og hold en workshop - hvis I mangler et sted, så kan det også være hjemme hos mig mellem alt garnet, med en hyggelig cafelatte.

Ring eller skriv for at høre nærmere og aftale pris.



Eksemper på strikkeworkshops:


“Strikkede smykker”

På denne workshop skal vi strikke alt fra fingerring til brocher, halskæder eller armbånd. Der er frit slag, men alle som én er de lavet af flere forskellige stykker strik i forskellige farver, der når de er blevet filtet i vaskemaskinen kan samles uden sammensyninger.

Du skal mindst medbring strømpepinde i 3.5 og 4mm, og der ud over i forskellige størrelser, hvis du vil lege med udtrykket.

Jeg medbringer et lille opskrifthæfte og garn.

 

“Strukturstrik”

På denne workshop skal du afprøve hvad der sker med overfladen af det strikkede, når du med vilje strikker “fejl”, og bliver ved at gentager det op over den strikkede flade.

Du medbringer forskellige tykkelser strikkepinde, samt blyant og papir til at skrive opskriften ned på, og eventuelt et garn du gerne vil strikke i. Udover et lille hæfte til jer hver med nogle af mine “fejl-strikninger”, har jeg også garn med. Så vi kan blande farverne til lige den tykkelse, der måtte passe bedst til dine “fejl-strikninger” og den struktur du gerne vil have frem i din strikkede overflade.

 

Strik en dørstopper

På denne workshop starter vi på at strikke en dørstopper.

Du medbringer strømpepinde str. 6 mm

Jeg medbringer garn, opskrift og sten til at give tyngden.

 

Sort, hvid og én farve

For de legesyge der vil prøve noget nyt! På denne workshop skal du arbejde i sort, hvid og én farve. Det være sig i striber, tern eller tilfældige pletter. Vi arbejder 3 dimensionelt i det strikkede. Og vi leger med de forskellige måder at strikke på. Vi sætter metal ben og fødder af glas på vores strik, så det bliver til en skulptur. Og tilsidst limer vi den fast på en sten, så den kan holde balancen.

Kom og vær med til at lege med strik.

Tilmeld dig nyhedsbreve fra

Rie's Garnverden:





Ved klik på tilmeld, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.

Levering i Danmark med GLS forsendelse gebyr på  kr. 49,-

 
Ved køb over kr. 500, er der gratis forsendelse.


Eller afhent gratis på Fladhøj 21, 7400 Herning.

Betal med Dankort,Visa, MasterCard, American Express eller PayPal.

Tlf.: 51 53 63 07


Mail: post@riekrogh.dk


Rie's Garnverden
Fladhøj 21,
7400 Herning


Cvr. nr.: 3329 7602